Erindringer om DATS´ tilsynekomst!

Spiren til Dansk Amatør Teater Samvirke finder vi, i besættelsesårene 1940-45.
På Støvring Højskole lod forstander Robert Stærmose skolens elever opføre Mobergs: Rid i nat, dramatiseret efter den svenske roman, der af censor (der var tysk censur på alt litteratur) var forbudt herhjemme.

Kroværten på Holbøl Landbohjem, Hans Andersen, der var meget virksom i egnens gymnastik udfoldelse, fik forbindelse med Carla Caspersen, Aabenraa, hvis mand var kontorchef i Aabenraa amt og formand for “Danske Samfund” i Sønderjylland. I “nattens mulm og mørke” cyklede fruen til Holbøl og instruerede bl.a. Henri Natansens: “Indenfor murene”, der fortæller om det jødiske folks kamp for at bevare deres egenart. Sceneinstruktør Just Thorning, Charlottenlund, instruerede på initiativ af den teaterinteresserede bogtrykker Andersen, Grarri: “Fruen på Gram Slot”.

Besættelsestidens statslige censor, Normann, skulle sikre, at intet publiceredes, der kunne skade vort forhold til Tyskland. Han havde strøget så meget i Thornings manuskript, at det var blevet “tandløst og uinteressant”, så bogtrykker Andersen og Just Thorning blev enige om, at lade det af censor mishandlede manuskript forblive i kuverten og løbe risikoen ved at spille den originale tekst. For at hindre rygtedannelse tav de om censors strygninger, og ingen af spillerne anede noget om Censors “røde blyant” og dens udstregninger i den tekst, de spillede.
På det tidspunkt var jeg lærer i Skjoldborg, Thy. Min interesse for kulturarbejde i folkelig sammenhæng gjorde, at jeg blev formand for Det Unge Grænseværn (DUG) i Thisted amt og for Anden hovedkreds af Thisted Amts Gymnastikforening.

I 1942 deltog jeg i et tillidsmandsmøde for Det Unge Grænseværn. Mødet holdtes i Gråsten, og da Folkunghus (nu Gigthospital) var beslaglagt af tyskerne, holdtes mødet i Gråsten Roklubs lokaler. På mødet der redegjorde landsformanden for DUG, lærer Peter Marcussen for sit brud med gymnastikgiganten Niels Bukh, Ollerup, der havde foreslået, at staten – efter tysk dvs. nazistisk model – skulle ansætte en “rigssportfører”, der skulle stå i spidsen for al dansk ungdomsarbejde. Og han lod skinne igennem, at den stilling havde han nok de bedste kvalifikationer til at bestride.

Jeg lyttede forbavset! Som hovedkredsformand var jeg ansvarlig leder af amtets store gymnastikstævne på Sjørring Volde – en festdag var det, der samlede ca. 800 gymnaster og 4-5.000 tilskuere – og denne dag sluttede altid med opvisning af Niels Bukh med sine elite-gymnaster! Og jeg havde truffet aftale med ham om “tid og sted” for den kommende sommer i!
Det var klart, at vi nu måtte “finde på noget andet!” Jeg spurgte P. Marcussen, om han kendte til noget, der kunne træde i stedet. “Jo, måske”, var svaret. på Vojens Ungdomsskole havde han set eleverne opføre et nyt, godt nationalt friluftsspil afpasset til tiden! Det var en Just Thorning, der havde fået pastor Rald til at skrive et spil “Hroar og Helge”. Det spil mente P. Marcussen måske var noget af det rigtige at spille i situationen nu, så Just Thorning var nok en mulighed, der kunne erstatte Niels Bukh.

Det syntes hovedkredsstyrelsen for Thisted Amts Gymnastikforening også, da jeg orienterede den på et hasteindkaldt møde. Og jeg blev bemyndiget til at aflyse Niels Bukh og søge at få tilsagn om hjælp fra Just Thorning.

Brevet til Niels Bukh var mere end svært at skrive, og jeg hørte aldrig et ord fra ham.
Men Thorning svarede prompte, om jeg ville skaffe ham et billigt logi og en del spillere, så ville han omgående gå i gang med at instruere sit eget spil om Valdemar Atterdag – “En konge kom” hed det.

Med erfaringen fra Gram havde denne tekst ikke været forelagt censor Normann, og Just Thorning og jeg blev enige om at tage risikoen ved at undlade at gøre det. Men det fortalte vi selvfølgelig ikke til nogen!

Det billige logi fandt jeg på Afholdshotellet i Thisted. Men jeg skulle også finde en, der kunne spille Kongen. Jeg henvendte mig til den stovte Jens Kirk, Thousgaard, der var som skabt til rollen. Han var villig, men skød sig i foden kort tid før mødet med Thorning! Derefter henvendte jeg mig til redaktør Ravnemose, Thisted Amts Avis, der også sagde ja, men dagen før jeg skulle møde Thorning, fik jeg meddelelse om, at det nye Kongsemne var blevet pålagt at “holde lav profil” en tid!

Thorning kom, og vi hilste pænt på hinanden over en kop kaffe på Afholdshotellet. Jeg måtte beklemt røbe, at jeg ikke havde en konge. “De er kongen!” sagde han. Lidt famlende søgte jeg at gøre rede for, at jeg var ved at finde en anden. “Jamen, forstår De ikke dansk, unge mand. De er kongen!” – og sådan blev det så!

Imens vi prøvede, besatte tyskerne Sjørring Volde! Vi måtte ty til Thisted Stadion og spille på tribune i stedet for på de gamle borgvolde i Sjørring. Men det var ikke det eneste!
Stadion lå ud til hovedvej 11, og lige på den anden side ståltrådshegnet lå de tyske barakker, så dagen igennem stod tyske soldater linet op og fulgte synligt interesseret det, der skete inde på stadions græs!

Den kendte oberst Bartholdy skulle holde festtalen.
Da han så soldaterne, sagde han med et nik mod trådhegnet: “Det er altså ikke for dem der, jeg taler.” – “Vil det sige, De helst vil være fri?” spurgte jeg bekymret. “Nej, men De kan få ubehageligheder”.

Bartholdy holdt en stærk og dristig tale, og Gud, hvor der blev lyttet – og klappet!
– Nogen tid før havde Just Thorning betroet mig, at denne forestilling måske blev hans sidste. Gennem mange år havde han brugt sine midler i håb om at se et dansk amatørteater rejse sig til afløsning af dilettanten. Så hvis ikke “En Konge kom” gav tilstrækkelig respons, ville han søge bibliotekar job. Så vi fik begge travlt med at invitere foreningsfolk m.v. til at komme og se “En Konge kom” – og det var en meget lykkelig Just Thorning, der inden vi skiltes efter premieren, kunne fortælle, at han skulle både syd for Limfjorden, til Himmerland og til Thyholm næste år. Sidstnævnte sted med et spil om Stygge Krumpen!

Anna og jeg var fortsat i kontakt med Just Thorning. Og da vi efter besættelsen blev leder af kordegn Kofoeds nye skole på syd Amager, “Træningsskolen” for tilpasningsvanskelige unge, som vi om natten kunne finde rundt om i København, ja endog i de grønne kasser, der om vinteren indeholdt sand til brug i glat føre!
Nogle af de utilpassede unge havde været i Frikorps Danmark, enkelte endog været med på Østfronten. Et fællestræk for de unge var, at de var lukkede naturer, og skulle vi hjælpe dem, måtte vi søge at åbne dem, finde ud af, hvad de gemte for sig selv og andre!

Vi bad Just Thorning om at komme ud og lave dramatik med dem, engagere dem med amatørteater som redskab. Vi gik begge med “på holdet” og gjorde gode erfaringer, og selvom der ikke skete mirakler, så var det tydeligt, at nogle blev mindre reserverede i deres forhold til os.
Under dette samarbejde foreslog Just Thorning, at vi samlede de mennesker, der havde vist interesse for hans tanker om amatørteater, til en drøftelse i form af et kursus. Det kunne måske få plads på Træningsskolen? – Men midt i overvejelserne kom P. Marcussen, Gråsten, og spurgte, om vi – Anna og jeg var “gift med Træningsskolen” eller vi kunne tænke os at komme til Gråsten og hjælpe ham med at opbygge en ungdomsskole på Folkunghus.

Det fristede os begge, og vi sagde ja og Just Thorning var lykkelig! Det betød nemlig, at vort kursus kunne flyttes til den landsdel, hvor han adskillige gange før besættelsen med ringe held havde besøgt notabiliteter i foreningslivet og søgt at vække deres interesse for at bruge amatørteatret i den kulturelle kamp for at bevare de unge mod nazismen og al dens væsen.
Anna og jeg kom til Gråsten i april 1948. Der var nok at tage fat på.
Folkunghus havde været belagt med tyske mariner under krigen og derefter med flygtninge. Der var utrolig meget at tage vare på, og alligevel forberedte vi os på allerede til efteråret at huse kursus for foreningsledere med Just Thorning som lærer.
Sammen redigerede vi program og sendte det til dem, vi satsede på.

På det tidspunkt var der allerede noget i gang i Thisted amt.
Vægter Hans Otto Jørgensen (HaJ), Thisted, og sygeplejerske Gyrit Lund, Ø. Jølby følte sig så inspirerede af “En Konge kom”, at de tog initiativ til at oprette “Samarbejdsudvalget for Amatørteater i Thisted amt”, der straks fik tilslutning af 6 foreninger. – Dem bandt HaJ sammen med sit blad: “Rampelyset”.

Ca. 30 ungdoms ledere kom, og stemningen på kurset var god. Alle følte, at nu “gik noget nyt i gang”, nu måtte vi samle kræfterne i et landsomfattende samarbejde, en forening! Og alle var skuffede over, at Thorning og jeg ikke ville starte allerede nu, hvor der var “stemning til stede!” Men vi savnede begge nogle af de ungdoms ledere, vi ønskede med i opbygningen! For dog at have en slags mødecentral dannede deltagere en forening – “Thorning-elever” – med Kurt Termansen, Horsens, som formand.
Når Thorning og jeg tøvede med at organisere allerede på dette kursus, var grunden den, at vi manglede nogle “nøglepersoner” bl.a. de nævnte fra Thisted amt, forstander Hagelsø, Vojens Ungdomsskole, repræsentanter for landsorganisationer m.fl.
Alligevel følte vi begge, at nu var der muligheder!

Vi indbød derfor en kreds af mennesker til et stiftende møde på Højskolehotellet i Kolding. Hotelværten, Dømmestrup, en af lederne i De Danske Gymnastikforeninger, var indbudt til at være med sammen med Jens Marinus Jensen, fmd. for De Danske Ungdoms foreninger. Endvidere blev Samarbejdsudvalget for Thisted Amt indbudt og var godt repræsenteret. (se “Rampelyset” nr. 4/1948, nr. 1/1959 og nr. 100/1973)

I Just Thornings oplæg hed det: “Amatørteatret skal være, en målbevidst kunstnerisk udfoldelse, en forløsning af kunstneriske kvaliteter, hvorigennem dets opdragende og karakterdannende muligheder udnyttes. ” – Et ordvalg, der næppe ville gøre sig “i dagens Danmark”, men i tiden dengang var det rigtigt!
Alle var enige med Just Thorning – også i beslutningen om at vinde styrke og udbredelse gennem et samarbejde.

Det nye navn skulle være Dansk Amatørteater Samvirke, og dog, mens der blev klappet, opdagede Jørgen Andersen heldigvis, at det navn ikke var brugeligt i forkortelse (DAS), hvorfor vi delte ordet “Amatørteater” i to!
Forslag til vedtægter var tilsendt mødedeltagerne i forvejen, så de blev hurtigt vedtaget, og der kunne så vælges en styrelse, der straks blev ændret til “Hovedudvalg”. Det lød, mindre organisatorisk mente nogen! Og især Just Thorning var glad for ændringen. Han var nemlig ingen ven af organisations dannelse, men bøjede sig for “folkeviljen”.

Til hovedudvalg valgtes: E. Hagelsø, Vojens. H.O. Jørgensen, Thisted, Carla Caspersen, Aabenraa, Arne Aabenhus, Gråsten og Jørgen Andersen, Kolding. Arne Aabenhus havde fået de fleste stemmer, men bad om, at E. Hagelsø, tog formandsposten, selv ville han gerne hellige sig det administrative og bad derfor om at blive sekretær!” – Som kasserer valgtes Jørgen Andersen.

Før mødet blev afsluttet vedtog deltagerne tre arbejdsopgaver:

1) At kontakte foreningslivet med dets tilslutning til “Dansk Amatør Teater Samvirke” – DATS – for øje.
2) At finde former for uddannelse af instruktører m.v. der: lokalt kunne hjælpe amatørteatret med repertoirevalg, uddannelse etc.
3) At søge fremskaffet et repertoire af bedre kvalitet end det, der var på markedet.

OBS: Efter fastlæggelse af arbejdsopgaverne indmeldte H. o. Jørgensen straks ”Samarbejdsudvalget for Thisted amt” som første kreds i DATS og overdrog dets medlemsblad: “Rampelyset” til DATS!

Arne Aabenhus